Filosofien er enkel:
Brug hjernen!
Vi har specialiseret os i udvikling af effektivitet hos mennesker, der producerer med hovedet frem for med hænderne.
Derfor er det helt naturligt, at PEP® tager udgangspunkt i, hvordan hjernen fungerer
Hjerneforskere er enige om, at den ”underbevidste” del af hjernen, langtidshukommelsen, har uanede ressourcer, mens den ”bevidste” del, arbejdshukommelsen, er meget begrænset. Og det er den “bevidste” del af hjernen, vi bruger, når vi arbejder.
Kend begrænsningerne
Undersøgelser viser, at vi kun kan koncentrere os om én ting af gangen. Hvis vi forsøger at multi-taske har hjerneforsker bevist, at effektiviteten falder mellem 25-50%. 1)
Når det gælder om at huske arbejdsopgaver, så kan hjernen højest kapere 5-9 opgaver af gangen,2) store som små. For små opgaver fylder lige så meget i vores hukommelse som de store. Resultatet kan hurtigt blive manglende overblik over opgaverne og arbejdsdagen.
Arbejd med hovedet
Hvis man indretter sin arbejdsindsats og arbejdsplads således, at den faktisk understøtter hjernens måde at arbejde på, så bliver man mere effektiv, mindre stresset, gladere for sit arbejde og får mere energi og overskud – både under og efter arbejdsdagen.
De principper, som det Personlige Effektivitets Program bygger på, stammer fra den nyeste viden om hjernens muligheder og begrænsninger. Det er derfor PEP virker så effektivitet.
Vil du vide mere om de principper, vi arbejder efter, så kontakt os på 4925 1494 eller .(JavaScript must be enabled to view this email address) >
1) Kilde: Professor David Miller, Michigan University.
2) Kilde: Professor George Miller, 1956, Harvard University.
Dette resultat er den dag i dag fortsat det, der ligger til grund for alverdens hjerneforskeres videre studier.
Vidste du, at din hjernes kombinationsmuligheder er nærmest uendelig: Et 1-tal efterfulgt af 10 millioner kilometer almindelige maskinskrevne nuller.3) Man mener ikke, at noget menneske nogensinde bare tilnærmelsesvis har været i stand til at udnytte sin hjernekapacitet fuldt ud. Men måske en dag…
3) Opdaget af nu psykolog og hjerneforsker Professor Pjotr Anokhin.